Hvilke faktorer bestemmer farven på vin?

Vin kommer i forskellige farver, fra hvid til rød til Rose. Alle disse vine er lavet af gæret druesaft, men hvordan producerer denne proces så forskellige farver?

Vinens farve bestemmes af den anvendte type druer og vinfremstillingsprocessen. Hvidvine laves normalt med hvide druer, mens røde og rosévine laves med røde druer.

Druernes gæringsprocessen

Skallerne på røde druer indeholder et pigment kaldet anthocyanin, som er ansvarlig for den karakteristiske røde farve på disse vine. Under gæringsprocessen udvindes anthocyanin fra drueskallerne og giver sin farve til vinen.

Hvidvine gennemgår en anden gæringsproces, hvor skindet fjernes til gæring, hvilket resulterer i en lysere farvet vin. Rosévine laves ved at gære røde druer med skallerne stadig på, men i kortere tid, end der bruges til fremstilling af rosévine. rødvin. Denne kortere gæringstid gør det muligt at udvinde mindre anthocyanin fra drueskallerne, hvilket resulterer i en vin med et lyserødt skær.

Vinens farve kan også blive påvirket af ældningsprocessen, også kendt som ældning af vinen. Vin lagret på egetræsfade vil ofte få en gylden eller ravfarvet farve på grund af tilstedeværelsen af tanniner i skoven. Vine, der ikke er lagret på fade, kan gennemgå en anden lagringsproces, hvor de udsættes for ilt, som også kan ændre farve. For eksempel kan hvidvine med tiden blive mere gule, mens røde vine kan blive brunere.

Så druetypen, vinfremstillingsprocessen og lagringsprocessen bidrager alle til vinens farve. Næste gang du nyder en glas vin brug et øjeblik på at sætte pris på alle de faktorer, der er involveret i at skabe den unikke farve.

drueskallen

Om røde vine rød- og rosévine Rose vinen skal være lavet af sortskallede druer. Disse skind skal opbevares kontakt blive med juicen.

Hvis saften udvindes og skindet straks fjernes, er det muligt hvidvin at lave af sorte druer – Champagne er et berømt eksempel på en vin lavet på denne måde. I praksis dog næsten alle hvide vine lavet af hvidskallede druer.

Den anvendte druetype

Vinens farve bestemmes af den anvendte druetype, samt hvor lang tid saften er i kontakt er med skallen. Hvidvin er lavet af grønne druer, mens rødvin er lavet af røde eller sorte druer. Den farveløse saft fra knuste druer begynder at blive gulbrun, når den udsættes for ilt, og denne proces accelereres af tilstedeværelsen af ​​anthocyanin i drueskallerne.

Rødvine får deres farve gennem længere tid kontakt med huden, hvilket sikrer mere iltning og derfor en dybere farveudvikling. Hvidvine kommer normalt kun ind i kort tid kontakt med skrællene, hvilket forhindrer dem i at udvikle en dyb farve.

En vinmagers indflydelse

Med tilblivelsen af hvidvin drueskallerne og kernerne fjernes normalt før gæring. Den klare, sukkerholdige væske fermenteres derefter til hvidvin. Vinens farve bestemmes af tidspunktet for skindet kontakt er med saften og efter den anvendte druetype. Hvidvine kan variere i farve fra bleg strågul til gul, mens røde vine normalt rav eller lilla.

Vinens farve bestemmes af vinmagerens metoder under gæringen. Jo længere drueskallerne kommer ind kontakt er med juicen, jo dybere bliver farven. Temperatur og tid spiller også en rolle for at bestemme vinens endelige farve og tanninindhold.

Vinens farve bestemmes af den tid, druesaften er i kontakt er med drueskallerne. Hvis saften ind kontakt kommer med skindet, bliver vinen hvid. Hvis saften efterlades i længere tid kontakt er med skindet, bliver vinen rød.

Analyser vinfarven som en professionel

Når det kommer til farven på vin, spiller mange faktorer ind. Den vigtigste er den anvendte druesort - hver type drue producerer vin med en særskilt nuance. Rødvine laves fx på mørkfarvede druer som f.eks Cabernet Sauvignon en Pinot Noirmens hvide vine er normalt lavet af lysere farvede druer som f.eks Chardonnay og Sauvignon Blanc.

Andre faktorer, der kan påvirke vinens farve, omfatter graden af ​​oxidation (ilteksponering), hvor lang tid vinen har været lagret, og om den er blevet filtreret eller ej. Generelt har yngre vine en tendens til at være lysere i farven, mens ældre vine har en tendens til at have en mere intens, dybere nuance.

Brug følgende tips til at vurdere udseendet af din vin:

• Hold vinen i en vinkel på 45° i forhold til en hvid overflade (f.eks. et stykke papir). Dette vil hjælpe dig med bedre at bedømme farven og intensiteten.
• Tjek for sediment på bunden af ​​glasset. Dette er især almindeligt i ældre vine og kan få vinen til at blive uklar eller mat.
• Bemærk vinens klarhed. En vin med god klarhed skal være fri for partikler eller uklarhed, mens en vin med dårlig klarhed kan virke uklar eller uklar.

Forskel i regioner

Forskellige regioner producerer vin med forskellige egenskaber, og disse egenskaber kan bruges til at bestemme vinens farve. For eksempel vil vine fra køligere områder normalt være lysere i farven, mens vine fra varmere områder har tendens til at være mørkere. Den anvendte druetype kan også påvirke vinens farve, som røde druer rødvin producere og hvide druer hvidvin.

Endelig kan lagringsprocessen også påvirke farven på vin, som hvide vine normalt bliver mere gylden med alderen, mens røde vine bliver normalt mere murstensrøde i farven, når de bliver ældre.

Så for at opsummere er vinens farve bestemt af den region, hvor den er produceret, den anvendte druetype og lagringsprocessen. Kølere regioner vil producere lysere vine, mens varmere regioner vil producere mørkere vine. Røde druer vil rødvin producere, mens hvide druer hvidvin vil producere. Og vil endelig hvide vine normalt bliver mere gylden med alderen, mens røde vine bliver normalt mere murstensrøde i farven, når de bliver ældre.

Forskellen i farvetonerne på en vin

Forskellige farver af vin kan bestemmes af drueskallerne. Deltager du i en vinsmagning, vil du se, at de forskellige dybder og farver er tydeligt synlige. På den anden side kan farven på en gammel vin have ændret sig med alderen. Men det første udseende af enhver nylavet vin er næsten udelukkende påvirket af drueskallerne.

At sammenligne farver på vine kan være sjovt og informativt, uanset om du er til en formel vinsmagning eller prøver forskellige vine uformelt med venner. Prøv at lægge mærke til forskellene i dybde og farve mellem forskellige typer vin.

Vinens farve bestemmes af pigmenterne i drueskallen. Disse pigmenter kaldes anthocyaniner og kan variere i farve fra lyserød til dyb lilla. Mængden af ​​anthocyanin i drueskallen bestemmer, hvor meget farve der udvindes af druen under gæringen.

Hvidvine er lavet af hvidt kød druer og disse druer indeholder meget lidt anthocyanin. Farven på hvidvin bestemmes i høj grad af det tidspunkt, hvor saften påvirkes under gæringen kontakt er med skallen. Chardonnay har for eksempel en tendens til at have mere gyldne eller gule nuancer, mens Sauvignon blanc har en tendens til at være mere bleg stråfarvet.

Rosévine er lavet med en blanding af røde og hvide druer eller begrænset af saften i kontakt at komme med skindet af røde druer. Farven kan variere fra lys rosa til dyb laks, afhængigt af druesort og vinfremstillingsteknik.

Rødvine er lavet af røde druer, som indeholder høje niveauer af anthocyanin. Jo længere saften gærer ind kontakt med skallerne, jo dybere vil vinens farve være. Nogle almindelige druesorter til rødvin zijn Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir og Sangiovese.

Den type fad, der bruges til lagring, spiller også en rolle for vinens endelige farve. tønder lavet af fransk eg har en tendens til at tilføje en gylden nuance, mens tønder lavet af amerikansk eg kan give en brun eller rødlig farvetone. Endelig bevarer vine lagret i rustfri ståltanke deres lyse, levende farver.

Kroatien er et land med en lang vintradition

Kroatien er et land med mangfoldighed, og det samme er vinen. Mere end 100 indfødte druesorter dyrkes i landet, hvilket resulterer i et lige så forskelligt udvalg af vine. Kroatien er kendt for at være hjemsted for en række fremragende vingårde og vingårde, der producerer både traditionelle og moderne vintyper. Her er tre af de mest populære kroatiske vine:

1. Graševina

Graševina er en hvid druesort, der dyrkes meget i Kroatien, især i den nordvestlige region Slavonien. Den producerer lette, friske vine med delikate blomster- og citrusaromaer. Graševina sammenlignes ofte med det italienske Pinot Grigio eller Sauvignon Blanc og er en glimrende ledsager til drøm– og skaldyrsretter.

2. Plavac Mali

Plavac Mali er en rød druesort hjemmehørende i Kroatien. Det er den vigtigste drue, der bruges i produktionen af ​​den dalmatiske "Zinfandel", en fuld rødvin med intens mørk frugtsmag. Plavac MaliVine indeholder normalt meget alkohol og passer godt til kraftige kødretter.

3. Posip

Posip er en hvidvinsdruesort dyrket i Kroatien, hvor den bruges til at lave lys hvide vine at producere. Druen er kendt for sin høje surhedsgrad og bruges ofte i blandinger med andre druesorter. Farven på Posipvin kan variere fra bleg strågul til gul afhængig af modningsgraden. Druen bruges også til fremstilling af mousserende vin og dessertvin.

4. Malmsey dubrovacka

Malmsey Dubrovačka er en hvid druesort, der dyrkes i Dubrovnik-regionen i Kroatien. De resulterende vine er mellemfyldige med forfriskende syrer en aroma's af stenfrugt og honning. Malmsey Dubrovačka passer godt til fisk og skaldyr, fjerkræ og milde oste.

Dette er blot nogle af de mange fremragende kroatiske vine, der er værd at udforske. Så næste gang du har lyst til noget nyt, så sørg for at prøve en af ​​disse stammer.

Konklusion om vinfarverne

Vinens farve bestemmes af druesorten, macerationstiden og produktionsprocessen. Den vigtigste faktor er druesorten. Hvidvine er lavet af hvide druer, mens røde vine er lavet af sorte eller blå druer.

Macerationstiden er det tidspunkt, hvor drueskallerne er inde kontakt kom med juicen. Dette bestemmer farven på vinen. Produktionsprocessen er også en faktor, da nogle vinproducenter bruger en teknik kaldet "bleeding" til at ændre farven på vinen røde vine at fjerne.

Vine fra Kroatien er blandt de fineste og lækreste i verden. Så hvis du leder efter en vin, der vil glæde dig, så sørg for at prøve kroatiske vine!